Marianne Klint

Marianne Klint er teaterdirektør på Aveny-T. Hun har tidligere været direktør for Teater Momemtum i Odense, som hun udviklede til at være en af landets førende scener for eksperimenterede scenekunst og musik. Foruden sin tid på Teater Momentum har Marianne Klint også været teaterleder for Den Fynske Opera fra 2016 til 2018. Hun har desuden været næstformand i Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond. 

Foto: Emil Indiana Holm

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?

Da jeg nu i 30 år har arbejdet professionelt med den levende kunst – mest scenekunst og musik - har kultur naturligvis en kolossal betydning for mig og kultur infiltrerer hele min livsførelse. Jeg ser rigtig mange teaterforestillinger hvert år og det er kun kræfterne, der sætter grænser for, hvor meget jeg når at opleve. Der produceres ca. 600 nye teaterproduktioner i Danmark årligt og det år, jeg så flest, så jeg 179 forestillinger på

en sæson, men der var jeg også – ved siden af teaterdirektørjobbet på Teater Momentum i Odense - ansat i projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond, så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle se så meget som overhovedet muligt. Og indenfor alle scenekunstens genrer. Det kan jeg godt tillade mig at begrænse en smule i mit nuværende virke som direktør for Aveny-T. Udover de mange teateroplevelser hører jeg koncerter, når der er tid og overskud og jeg er medlem af en litteraturklub, hvor jeg får læst cirka en bog om måneden. Og så vil lyve, hvis ikke jeg indrømmer, at jeg – som mange andre – slapper af foran TVet, hvor der streames film, serier og dokumentarer.

Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?

Jeg har lige været til teater-marathon under Cph Stage, hvor jeg på Folketeatret oplevede Ålborg Teaters store trilogi af dramatiker Henrik Szklany: ”Henvendelse Anita”, hvor de opførte tre sammenhængende forestillinger i en køre. Det var en utrolig rørende og betagende oplevelse. Når man ser så meget teater, som jeg gør, bliver jeg selv overrasket, når der pludselig er en tydelig klump i halsen. Intet er mere forløsende end at grine og græde indenfor samme værk, og jeg var igennem hele følelsesregisteret i løbet af de syv timer, det hele foregik. Amazing. Jeg er kommet i teatret siden jeg var seks år gammel – min far var operasanger – så jeg har i løbet af de sidste 50 år haft virkelig mange oplevelser, der har gjort særligt indtryk. Begge mine børn arbejder med scenekunst som hhv. skuespiller og instruktør, så det er naturligvis noget helt særligt at se min datter på en af de store scener eller opleve en forestilling, min søn har iscenesat. Følelsen bliver ikke mindre intens, når der er blandet en portion familiestolthed ind i oplevelsen. Jeg kunne også fremhæve, da jeg hørte Police spille koncert i Vancouver, da Sting og drengene blev genforenet i 2007. Vi havde ikke kunne få billetter, men familien (med to små børn) røg pludselig ind på et par pressesæder og havde en magisk aften. Eller da jeg hørte Verdis Otello i Houston, Texas hele to gange med Placido Domingo i titelrollen, da han var i sin storhedstid. Og mange, mange andre mindblowing oplevelser, som når alt kommer til alt også ofte handler om kontekst: Er jeg i humør? Er jeg i balance? Er jeg frisk? Er jeg lykkelig? Er beslutningen om at opleve noget spontan eller planlagt? Mange af de ting spiller ind på, hvordan man åbner sig op overfor deværker, man præsenteres for.

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?

Jeg prioriterer at få set en masse teater, fordi jeg er fagnørd og fordi jeg nyder det. Hver uge ser jeg forestillinger, så jeg er ret godt dækket ind på finkultur-fronten, og derfor ”må” jeg også gerne slappe af foran fjernsynet med gode dokumentarer, serier og film, når jeg omsider holder fri. Litteratur fylder en del, musik fylder også noget, men ikke så meget som tidligere. I øjeblikket, når jeg kan være i min have, vil jeg hellere lytte til fuglene, når jeg har fri end at have noget i ørerne. Det svinger meget over et år, hvordan jeg rækker ud og bruger kulturlivet. Så snart, det er ferietid er det også museumstid. Jeg var tidligere udøvende korsanger og pianist, det kan jeg godt savne, men har ikke haft mulighed for at prioritere det på det niveau, jeg godt kan lide at deltage. Skal jeg synge, skal det være på et ret højt niveau, hvis ikke jeg skal kede mig og blive utålmodig. Når man én gang har været med et i rigtig godt kor, er det svært at gå ned af stigen igen. Det høje niveau kræver til gengæld desværre for meget tid, så der er et dilemma indbygget. Det kor, jeg har lyst til at synge i, har for mange prøver og koncerter og rejser i årshjulet til at det er realistisk at være med. Det er klart, at deltagelse er en helt speciel form for kulturel fællesskabs-oplevelse, der ikke kan blive slået af så meget andet.

Hvordan kan gogo styrke dit kulturforbrug?

Det er ikke så ofte, at jeg søger inspiration til oplevelser, men jeg synes at en app som gogo er virkelig smart, da den lidt har samme funktion, som en gammeldags papiravis. Man søger efter noget specifikt måske, men ender med at få øje på alt muligt andet spændende – lidt som at bladre i en avis. Jeg ved godt, at man indstiller sine præferencer, men derfor er der alligevel god inspiration at hente i, at kigge lidt rundt på alt det andet, der foregår. Vi kæmper jo alle om publikums opmærksomhed, så det er fagligt spændende at se også hvordan kulturen formidles bedst muligt, så den bliver tilgængelig og ligetil at gå til. Så jeg kigger, fordi jeg selv skal inspireres til mit eget forbrug, men tager også den faglige brille på og holder øje med, hvordan arrangør-kollegerne når ud til deres målgrupper.

Hvilke projekter har dit fokus lige nu?

Som direktør for Aveny-T er vi snart på vej på tiltrængt sommerferie, så mit fokus er, at få klaret de produktioner vi har inden, vi går på ferie, men også at kigge frem mod næste sæson og sikre at alle de produktioner, der er på vej (ca. 30 i alt) har samarbejdsaftalerne på plads. Der bliver stadig booket nye ting ind i kalenderen, da vi også lejer ud til alle mulige events. Vi har prøvestart på- og bygger scenografi til vores næste store egenproduktion: Hold så kæft Lars – en komisk tragedie om depression, der får premiere i slutningen af august. Endelig er vi et lille hold fra Aveny-T, der skal til den årlige Reumert-uddeling den 20/6, hvor teatret er nomineret i kategorien: Brancheprisen Årets Teater.

Let’s gogo!